Online booking (behandling hypnoterapi)

Velkommen til ONLINE booking af hypnoterapi


Her kan du stille og roligt og på alle tider af døgnet, finde den tid der passer lige til dig 🙂

Når du har booket online får du en kvittering på din booking, og en påmindelse med praktisk info, når tiden nærmer sig.

Ren behandling med hypnoterapi vil som udgangspunkt foregå i bjælkehytten hos Zmind ved Varde. Sørg for at læse længere nede, for præcis vejbeskrivelse til hytten.

Dog vil tider der bookes på onsdage foregå i Ribe på Den Gamle Avlsgård.

Har du ikke mulighed for at komme til mig, kan vi arrangere hjemmebesøg. Du skal bare give besked ved bookingen. Og give din tlf/adresse, med det formål at kunne finde frem til dig til aftalen.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig, se link her , hvis du har nogen spørgsmål, eller har brug for afklaring af, om dette er noget for dig, inden du booker en tid.

Obs. Hvis du er henvist af dit forsikringsselskab (sundhedsforsikring), skal du huske at angive navnet på din sundhedsforsikring ved bookingen.

Hvor skal du køre hen, når du har brugt online booking hos Zmind?

Man kan bruge sin GPS, men nogengange vildleder den mere end den vejleder. Der er nemlig flere indgangsveje, og det er ikke dem alle, der er lige anvendelige!

Adressen er Alslev Møllevej 66, Toftnæs, 6800 Varde.

Hvis du er ved Toftnæs, vil GPSen somregel vise dig den rigtige vej.

Det er dog vigtigt, at du kører hertil via Hjerting Landevej v/Toftnæs, som vist på billedet herunder:

Du skal fra Hjerting Landevej dreje op ad grusvejen, som for det meste er farbar. Hvis vi har haft en lang periode med regn, eller vi er midt i landbrugets højsæsson, så skal du kører ekstra forsigtigt.

Sænkede biler anbefales ikke. Hvis du ikke har andre muligheder, vil det være bedre med hjemmebesøg.

Kør hjemmefra i god tid, og nyd de sidste 7 min. op ad grusvejen stille og roligt i 1.gear.. Så er der ingen problemer.

Parkering 

Det nemmeste er, at parkere bilen lige foran det brune hestehegn på græsset, så er der kun få meter til hytten derfra. Og andre bilister kan stadig komme forbi.

Pårørende/chauffør

Det kan ikke anbefales, at du tager nogen med ind til terapi, der handler om dig. Det er vigtigt at du kan være helt dig selv, og have ro med det, uden at have meta-tanker kørende i baghovedet.

Derfor anbefaler jeg, at hvis du fx har en med som chauffør, eller bare som ekstra tryghed, så kan han/hun fx køre en tur til Varde og kigge i byen, indtil du er færdig (ca.2 timer)