Tilbagemelding – Angst som barriere for træning/vægttab

Motivation træning/vægttab – forhindring angst:
 
“Jeg kontaktede Eva, som er en god veninde. Tænkte, at hun kunne hjælpe mig af med frygten for at komme i gang med at motionere, efter at være røget med ambulance på sygehuset, efter at have været til spinning.
Det skræmte mig mere end jeg lige havde regnet med, og jeg havde svært ved at finde vej tilbage til de sunde vaner med træning og sund kost.
 
Eva snakkede med mig inden vi for alvor gik i gang. Mit udgangspunkt var at starte med vægttab, og derfra komme i gang med de sunde spisevaner som jeg ofte ryger ind og ud af.
Eva tog sig dog tiden til at lytte og fangede lynhurtigt hvor i min frygt og dårlige vane lå. Min krop gav efter for træningen og det gjorde mig bange. (undgik træning)
 
Hun tog mig tilbage til den situation hvor jeg skulle med ambulance lige efter en spinningtime –  under hypnosen.
Jeg følte angsten, i mens jeg ventede på ambulancen. Ud fra dette kom vi endnu længere tilbage til en tidligere situation i mit liv, hvor jeg “så døden i øjnene”.
Jeg kørte galt i bil, og blev skrækslagen for at overhale lastbiler siden hen, da det var en lastbil som forsagede ulykken.
Hun gav mig trygheden i situationen ved at give mig en person som sad ved min side (min mormor, som er død) pludselig var jeg ikke længere bange og al min frygt fra ulykken forsvandt.
 
Det var en kæmpe lettelse, som har gjort mit liv meget lettere og for det skal hun have et kæmpe tak…”
 
 Camilla